Hvilke lamper skal der hænge på børneværelset - 5 gode bud

Ethvert børneværelse skal være hyggeligt. Dit barn skal både have lyst til at lege og sove der. Derfor kræver det også, at indretningen på værelset er behagelig og indbydende. Ofte er det en god idé at vælge et tema, som dit barn er glad for. Det kan for eksempel være dyr, sport eller køretøjer.

Som en vigtig del af indretningen på børneværelset skal der også være den rette belysning. Kun på den måde kan dit barn se værelset, når mørket falder på. Hvis du er i tvivl om, hvilken slags belysning du skal vælge til dit barns værelse, kan du blot læse videre. Her finder du 5 bud på lamper til dit barns værelse.

Loftslampe

For at kunne lyse børneværelset godt op, er det en god idé med en loftslampe. Ofte bliver loftslampen placeret midt i loftet, så lyset kan fordele sig jævnt ud i hele rummet.  Loftlampen har nemlig evnen til at lyse et helt rum op. Det er en stor fordel, når dit barn skal lege på sit værelse. Eller når det er tid til rengøring.

Loftslamper kommer i alle tænkelige former, farver og designs. Hvis dit barn har et tema på sit værelse, for eksempel fodbold eller safari, kan du sagtens finde en loftslampe, der matcher det tema. På den måde kan lampen også hjælpe med at supplere indretningen.

Du kan også finde loftslamperne i mange forskellige størrelser. Nogle vælger at sætte flere små loftslamper op. Andre vælger i stedet én stor. Det kommer i sidste ende an på smag og behag.

Det vigtigste er blot, at loftslampen giver en tilstrækkelig belysning. Det skal være muligt for dit barn at kunne se sit legetøj, og det skal være muligt for jer begge at rengøre værelset. Nogle loftslamper har mere fokus på at være dekorative og æstetiske. Det er der heller intet galt med, men resultatet er ofte, at lampen så ikke giver den bedste belysning.

Sørg derfor for at undersøge, hvilken slags lys loftslampen egentlig giver, inden du køber den. På den måde kan du sikre dig, at lampen giver netop den slags belysning, som du har brug for.

Natlampe

Det er også en god idé med en natlampe på børneværelset. Oftest bliver denne placeret ved barnets seng, så barnet kan tænde for lyset, når han eller hun skal puttes. Natlampen udstråler ofte et mere blødt og behageligt lys, der er bedre til, når der for eksempel skal læses godnathistorier. Det er også en god lampe at have, hvis dit barn skal på toilettet om natten. Eller til de mørke morgener i vintermånederne.

Ligesom med loftslamper kan du også finde natlamper i alle tænkelige varianter. Her har du også rig mulighed for at finde en natlampe, der kan supplere indretningsstilen på barnets værelse. Du kan blandt andet vælge mellem dyr, stjerner, bolde og meget, meget mere.

Hvis du leder efter en både flot og praktisk natlampe til dit barn, kan du se et stort udvalg af lamper lige her.

Skrivebordslampe

På mange børneværelser er der i dag også et skrivebord. Det kan være, at dit barn laver lektier ved skrivebordet. Eller måske gamer han eller hun. Det kan også være, at barnet bruger bordet til kreative projekter.

Uanset hvad barnet foretrækker at anvende sit skrivebord til, er det altid en god idé med en skrivebordslampe. På den måde kan barnet få en bedre belysning, når han eller hun anvender skrivebordet. Det er især en fordel, hvis det er mørkt udenfor, og barnet gerne vil kunne se nogle detaljer bedre.

Skrivebordslamper kommer også i alverdens forskellige varianter. Derfor kan denne type lampe også sagtens passe til indretningen på dit barns værelse.

Stikkontaktslampe

Hvis du har et mindre barn, der lige er begyndt at sove på sit værelse, synes han eller hun måske, at det kan være lidt uhyggeligt. I så fald kan en stikkontaktslampe hjælpe dit barn. Som navnet også afslører, er det en lille lampe, som du sætter fast i stikkontakten. Faktisk er lampen så lille, at den nok egentlig mere minder om en pære end en reel lampe.

Lampen giver et blødt og behageligt lys. Ofte i en blå eller anden mørk farve. På den måde forstyrrer lyset ikke barnet i sin søvn. Til gengæld udstråler lampen et lille og hyggeligt lys, som dit barn kan kigge på, hvis han eller hun bliver bange.

Der findes mange forskellige typer stikkontaktslamper. Ofte vil det være motivet, der varierer fra lampe til lampe. Her kan det være en fordel at vælge en stikkontaktslampe med et motiv, som dit barn er glad for. Det kan for eksempel være en tegneseriefigur eller et dyr.

Derudover kan du også vælge en farve, som dit barn er glad for. Hele formålet med stikkontaktslamperne er at gøre det trygt for dit barn at sove alene. Derfor er det vigtigt, at barnet også er glad for selve lampen. Her kan det være en god idé at inddrage dit barn i selve udvælgelsen. På den måde er du sikker på, at barnet bliver glad for sin lampe.

LED-strips

Selvom det ikke er en decideret lampe, er der stadig mange børn, der er meget begejstret for LED-strips. Især på deres værelse. Det er også fuldt forståeligt. LED-stripsene har mulighed for at skifte farve og blinke. Det er noget, der alle dage har fanget børns opmærksomhed.

Stripsene giver ikke det mest klare lys. Derfor kan de ikke bruges i stedet for eksempelvis en loftslampe. Til gengæld giver de et mere dæmpet lys, der blandt andet egner sig godt langs loftets kant, rundt om fjernsynet eller et lignende sted.

Særligt børn der gamer, synes at værdsætte LED-strips. Ofte har børnegamere udstyr, der også er farvestrålende. Her passer LED-stripsene godt til.

Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge LED-strips som belysning. Stripsene er nemlig meget fleksible, og derfor kan du opsætte dem på netop den måde, der giver mest mening på dit barns værelse.

Derfor er stripsene også en fantastisk belysningskilde til dig, der er meget kreativ og handy. Der følger også en fjernbetjening med til stripsene. Med den kan dit barn selv skifte farve. Det kan også være en stor fordel, da børn ofte skifter yndlingsfarve.

Menu
Top